Uffe Jensen skifter foder

Uffe Jensen er en Lagotto Romagnolo – eller som en dreng i byen siger, ”Der kommer hunden, der ligner et får”. Uffe blev hentet hos avleren for godt et år siden med en sæk foder, som de også gav deres hunde. Gennem en længere periode, blev han fodret med dette. Der blev ikke udvist den store interesse for maden, der blev stillet foran ham, derfor gik jeg over til et andet produkt. Det blev en gentagelse, han havde ingen interesse. Mange gange har jeg fået at vide, at er han sulten, skal han nok spise – han spiste også, men aldrig den anbefalede fodermængde, og han var til den noget slanke side. En dag møder jeg op i Butikken ved Højen for at købe godbidder og selvfølge støtte en ny butik i byen. En ihærdig sælger prøver at overbevise mig om, at BARF er det helt rigtige produkt. ”Tre forskellige proteinkilder om måneden, vitaminer og mineraler samt olie og så en bendag. Det er ikke besværligt”, sagde manden suppleret af sin kone i baggrunden. Min tanke var, kan jeg stole på et produkt, der er ikke færdigblandet i farvestrålende emballage fra producenten? Jeg gik med Uffes nyindkøbte godbidder. Efter mange overvejelser valgte jeg at forsøge. Hvad betyder det så? Jeg køber på frost tre forskellige proteinkilder, går hjem og vejer dem ind i mindre frostposer efter foderanbefalingen. Tager en portion op hver aften, så den er optøet til næste dag. Om morgen hælder jeg den i madskålen, tilsætter olie og vitaminer og mineraler. Ved vandskålen sidder Uffe Jensen og venter på sin mad, og når den sættes foran ham, æder han op, løber efterfølgende i sin kurv for at rulle sig og tørre skægget af i hundetæppet – det sker hver dag! Jeg har nu en hund, der venter på sit foder, spiser efter foderanvisningen. Er det besværligt? Nej, det er en vane, og det kan jeg vænne mig til, for jeg har fået en hund, der æder og har taget lidt på, så han ikke er skravlet mere. Hanne-Mette Thøgersen

Categories:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *